Forretningsplan til banken

En god forretningsplan er ligesom en køreplan for din virksomhed. Og som du ved, stiger der sjældent passagerer på et tog, uden at vide hvor det kører hen.

Hvis du vil have banken med på din gode virksomhedsidé, er du altså nødt til at vise dem køreplanen. Ud fra den kan de beslutte, om de vil med på turen.

Derfor er det også en god idé at lægge tilstrækkeligt med tid og kræfter i at lave en velovervejet, professionel forretningsplan, inden du tager i banken.

Få en færdig skabelon til din forretningsplan

Med en gennemarbejdet forretningsplan får både du og banken et overblik over, hvilke mål din virksomhed har, og hvordan du skal nå dem.

Banken ser din forretningsplan som grundlaget for din virksomheds fremtid. De bruger den til at bedømme, om der er potentiale i din virksomhed, og om du er seriøs nok i din tilgang til at drive virksomhed.

Vores gratis skabelon indeholder de punkter, du skal overveje, når du laver en forretningsplan til at tage med i banken. Og så er den endda stillet professionelt op. 

Udover at indeholde dine gode, velovervejede pointer er det nemlig også vigtigt, at din forretningsplan fremstår ordentlig og struktureret i sin opbygning. Så du kan tage en plan med, der både i indhold og udtryk repræsenterer den umage, som gennemsyrer din virksomhed.

Det eneste, du skal gøre, er at følge den trin-for-trin-guide, vi har lavet til dig. Så sender vi automatisk en flot, præsentabel forretningsplan til dig på PDF baseret på dine svar.

Hvad skal din forretningsplan indeholde?

Når du laver køreplanen for din virksomhed – din forretningsplan – skal du tage stilling til en række afgørende spørgsmål om, hvordan din virksomhed kommer sikkert fra A til B.

Nogle af spørgsmålene har du sikkert allerede et klart svar på, mens andre måske er nye for dig – eller endnu ikke tænkt helt til ende. Hvem er fx dine konkurrenter, hvordan skal din økonomi hænge sammen, og hvad er mulighederne for at skalere på sigt?

Ved at sætte ord på alle de ting kan du selv få et bedre overblik over din virksomheds fremtid. Overvejelserne ruster dig til at svare på spørgsmål fra banken, og med forretningsplanen på bordet kan banken også selv se, at du har gennemtænkt køreplanen for virksomheden.

Sådan laver du en forretningsplan til banken

For at du kan være sikker på, at du kommer gennem alle de nødvendige punkter og får stillet din forretningsplan præsentabelt op, kan du lave den her på siden. Bagefter kan du downloade den, og så har du en færdig, flot forretningsplan.

Det eneste, du skal gøre, er:

  1. Åbn skabelonen
  2. Udfyld de forskellige trin
  3. Download din professionelle forretningsplan

Undervejs skal du udfylde forskellige punkter. Blandt andet om dig selv, din målgruppe og dine behov for finansiering. Hvert enkelt trin er beskrevet grundigt, så du hurtigt og nemt kan lave din forretningsplan.

Hvad skal en forretningsplan til banken indeholde?

Din forretningsplan giver både dig og banken et hurtigt og præcist billede af din idé og din virksomhed. Og her er det godt at være så grundig som muligt. Det øger nemlig chancen for, at banken vil tro på din virksomhed.

Forretningsplanen til banken bør indeholde syv overordnede punkter:

  1. Hvem er du og eventuelle medstiftere?
  2. Hvad sælger din virksomhed?
  3. Hvilken værdi skaber du for dine kommende kunder?
  4. Hvor mange kunder regner du med at få – og hvem er de?
  5. Hvad forventer du af omsætning det første år?
  6. Forventer du et overskud det første år – og hvis ja, hvor stort?
  7. Har du behov for finansiering nu eller senere?

De syv overordnede punkter bør være en del af enhver forretningsplan, uanset virksomhed. Punkterne er selvfølgelig en del af skabelonen, så dem vil du automatisk tage stilling til, hvis du bruger den.

Start på en forretningsplan til banken i dag – og gør den færdig, når det passer dig

Vi har nævnt det et par gange efterhånden, men nu siger vi det lige igen: En holdbar forretningsplan kræver grundighed og seriøse overvejelser.

Derfor er det vigtigt, at du tager dig den tid, det kræver at lave en gennemarbejdet forretningsplan. Hvis du logger ind, gemmer vores system dine svar. Det betyder, at du kan lukke siden ned og fortsætte igen, når det passer dig.

På den måde kan du arbejde din forretningsplan godt igennem. Det vil blive belønnet af banken – og i sidste ende af din virksomheds vækstkurver.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram